Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Invitatorium {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Dóminus tecum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Dóminus tecum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
|
Invitatory {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. The Lord is with thee.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. The Lord is with thee.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
|
Hymnus {ex Proprio de Tempore}
Quem terra, pontus, ǽthera
Colunt, adórant, prædicant,
Trinam regéntem máchinam,
Claustrum Maríæ bájulat.
Cui luna, sol, et ómnia
Desérviunt per témpora,
Perfúsa cæli grátia,
Gestant puéllæ víscera.
Beáta Mater múnere,
Cujus supérnus ártifex
Mundum pugíllo cóntinens,
Ventris sub arca clausus est.
Beáta cæli núntio,
Fœcúnda sancto Spíritu,
Desiderátus géntibus,
Cujus per alvum fusus est.
Glória tibi, Dómine,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre, et Sancto Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {from the Proper of the season}
The God whom earth, and sea, and sky
Adore, and laud, and magnify,
Who o'er their threefold fabric reigns,
The Virgin's spotless womb contains.
The God, whose will by moon and sun
And all things in due course is done,
Is borne upon a maiden's breast,
By fullest heavenly grace possest,
How blest that mother, in whose shrine
The great artificer divine,
Whose hand contains the earth and sky,
Vouchsafed, as in his ark, to lie.
Blest, in the message Gabriel brought;
Blest, by the work the Spirit wrought;
From whom the great desire of earth
Took human flesh and human birth.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Quia mirabília.
Psalmus 97 [1]
97:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * quia mirabília fecit.
97:1 Salvávit sibi déxtera ejus: * et brácchium sanctum ejus.
97:2 Notum fecit Dóminus salutáre suum: * in conspéctu géntium revelávit justítiam suam.
97:3 Recordátus est misericórdiæ suæ, * et veritátis suæ dómui Israël.
97:3 Vidérunt omnes términi terræ * salutáre Dei nostri.
97:4 Jubiláte Deo, omnis terra: * cantáte, et exsultáte, et psállite.
97:5 Psállite Dómino in cíthara, in cíthara et voce psalmi: * in tubis ductílibus, et voce tubæ córneæ.
97:6 Jubiláte in conspéctu regis Dómini: * moveátur mare, et plenitúdo ejus: orbis terrárum, et qui hábitant in eo.
97:8 Flúmina plaudent manu, simul montes exsultábunt a conspéctu Dómini: * quóniam venit judicáre terram.
97:9 Judicábit orbem terrárum in justítia, * et pópulos in æquitáte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. For the Lord.
Psalm 97 [1]
97:1 Syng en ny sang for Herren, * for han har udført undere;
97:1 Hans højre hånd og hellige arm * har skaffet ham sejr.
97:2 Herren har kundgjort sin frelse, * for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed.
97:3 Han har husket på sin godhed * og sin trofasthed mod Israels hus.
97:3 Hele den vide jord har set * vor Guds frelse.
97:4 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, * bryd ud i jubel og lovsang!
97:5 Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, * til trompeter og hornets klang,
97:6 Bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! * Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den.
97:8 Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; * for han kommer for at holde dom over jorden.
97:9 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene med retskaffenhed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 98 [2]
98:1 Dóminus regnávit, irascántur pópuli: * qui sedet super Chérubim, moveátur terra.
98:2 Dóminus in Sion magnus: * et excélsus super omnes pópulos.
98:3 Confiteántur nómini tuo magno: quóniam terríbile, et sanctum est: * et honor regis judícium díligit.
98:4 Tu parásti directiónes: * judícium et justítiam in Jacob tu fecísti.
98:5 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte scabéllum pedum ejus: * quóniam sanctum est.
98:6 Móyses et Aaron in sacerdótibus ejus: * et Sámuel inter eos, qui ínvocant nomen ejus:
98:6 Invocábant Dóminum, et ipse exaudiébat eos: * in colúmna nubis loquebátur ad eos.
98:7 Custodiébant testimónia ejus, * et præcéptum quod dedit illis.
98:8 Dómine, Deus noster, tu exaudiébas eos: * Deus, tu propítius fuísti eis, et ulcíscens in omnes adinventiónes eórum.
98:9 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte in monte sancto ejus: * quóniam sanctus Dóminus, Deus noster.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quia mirabília fecit Dóminus.
|
Psalm 98 [2]
98:1 Herren er konge! Folkene skælver. * Han troner på keruberne, jorden ryster.
98:2 Herren er stor på Zion * og ophøjet over alle folkene.
98:3 De skal prise dit store og frygtindgydende navn. Hellig er han! * Mægtige konge, der elsker ret,
98:4 Du har grundfæstet retskaffenhed, * ret og retfærdighed har du øvet i Jakob.
98:5 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans fodskammel. * Hellig er han!
98:6 Moses og Aron, hans præster, * og Samuel, som påkaldte hans navn,
98:6 De råbte til Herren, og han svarede dem. * Han talte til dem i skysøjlen,
98:7 Og de overholdt hans formaninger * og den lov, han gav dem.
98:8 Herre, vor Gud, du svarede dem, * du var en Gud, der kunne tilgive og kunne hævne deres gerninger.
98:9 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans hellige bjerg, * for hellig er Herren, vor Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. For the Lord hath done marvellous things.
|
Ant. Bonum est. ‡
Psalmus 91 [3]
91:2 Bonum est ‡ confitéri Dómino: * et psállere nómini tuo, Altíssime.
91:3 Ad annuntiándum mane misericórdiam tuam: * et veritátem tuam per noctem.
91:4 In decachórdo, psaltério: * cum cántico, in cíthara.
91:5 Quia delectásti me, Dómine, in factúra tua: * et in opéribus mánuum tuárum exsultábo.
91:6 Quam magnificáta sunt ópera tua, Dómine! * nimis profúndæ factæ sunt cogitatiónes tuæ.
91:7 Vir insípiens non cognóscet: * et stultus non intélleget hæc.
91:8 Cum exórti fúerint peccatóres sicut fænum: * et apparúerint omnes, qui operántur iniquitátem:
91:9 Ut intéreant in sǽculum sǽculi: * tu autem Altíssimus in ætérnum, Dómine.
91:10 Quóniam ecce inimíci tui, Dómine, quóniam ecce inimíci tui períbunt: * et dispergéntur omnes, qui operántur iniquitátem.
91:11 Et exaltábitur sicut unicórnis cornu meum: * et senéctus mea in misericórdia úberi.
91:12 Et despéxit óculus meus inimícos meos: * et in insurgéntibus in me malignántibus áudiet auris mea.
91:13 Justus, ut palma florébit: * sicut cedrus Líbani multiplicábitur.
91:14 Plantáti in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri florébunt.
91:15 Adhuc multiplicabúntur in senécta úberi: * et bene patiéntes erunt, ut annúntient:
91:16 Quóniam rectus Dóminus, Deus noster: * et non est iníquitas in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. It is good.
Psalm 91 [3]
91:2 Det er godt at takke Herren * og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
91:3 At forkynde din godhed om morgenen * og din trofasthed om natten,
91:4 Til tistrenget lyre og til harpe, * til strengespil på citer.
91:5 Du har glædet mig ved din gerning, Herre, * jeg jubler over dine hænders værk.
91:6 Hvor er dine gerninger vældige, Herre, * og dine tanker uransagelige!
91:7 De uforstandige forstår ikke, * og tåberne fatter ikke,
91:8 At de uretfærdige skyder op som planter, * og at alle forbrydere blomstrer,
91:9 Blot for at blive tilintetgjort for evigt; * men du bor for evigt i det høje, Herre.
91:10 For dine fjender, Herre, ja, dine fjender går til grunde, * og alle forbryderne spredes.
91:11 Men du løfter mit horn som vildoksen, * du salver mig med den friske olie.
91:12 Roligt kan jeg se på mine fjender, * og høre om de onde, der står mig imod.
91:13 Den retfærdige skyder op som palmen * og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
91:14 De er plantet i Herrens tempel, * de skyder op i vor Guds forgårde.
91:15 Selv i deres høje alder bærer de frugt, * de er friske og grønne, så de kan forkynde,
91:16 At Herren er retskaffen; han er min klippe, * der er ingen uret hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 100 [4]
100:1 Misericórdiam, et judícium * cantábo tibi, Dómine:
100:2 Psallam, et intéllegam in via immaculáta, * quando vénies ad me.
100:2 Perambulábam in innocéntia cordis mei, * in médio domus meæ.
100:3 Non proponébam ante óculos meos rem injústam: * faciéntes prævaricatiónes odívi.
100:4 Non adhǽsit mihi cor pravum: * declinántem a me malígnum non cognoscébam.
100:5 Detrahéntem secréto próximo suo, * hunc persequébar.
100:5 Supérbo óculo, et insatiábili corde, * cum hoc non edébam.
100:6 Óculi mei ad fidéles terræ ut sédeant mecum: * ámbulans in via immaculáta, hic mihi ministrábat.
100:7 Non habitábit in médio domus meæ qui facit supérbiam: * qui lóquitur iníqua, non diréxit in conspéctu oculórum meórum.
100:8 In matutíno interficiébam omnes peccatóres terræ: * ut dispérderem de civitáte Dómini omnes operántes iniquitátem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Bonum est confitéri Dómino.
|
Psalm 100 [4]
100:1 Om troskab og ret * vil jeg synge, dig, Herre
100:2 Vil jeg lovsynge. Jeg vil følge den fuldkomne vej; * hvornår kommer du til mig?
100:2 Med oprigtigt hjerte vil jeg færdes * i mit hus.
100:3 Nederdrægtigheder vil jeg ikke se for mine øjne; * den, der begår overtrædelser, hader jeg,
100:4 Han skal ikke komme mig nær. Det falske hjerte * skal vige fra mig, den onde vil jeg ikke vide af.
100:5 Den, der hemmeligt bagtaler sin næste, * vil jeg bringe til tavshed.
100:5 Øjnes stolthed og hjerters hovmod * vil jeg ikke tåle.
100:6 Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet, de skal bo hos mig. * Den, der vandrer ad den fuldkomne vej, skal tjene mig.
100:7 Den, der handler falsk, skal ikke bo i mit hus. Den, der taler løgnagtigt, skal ikke bestå for mine øjne.
100:8 Alle de ugudelige i landet vil jeg gøre det af med hver morgen. Jeg vil udrydde alle forbrydere af Herrens by.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. It is good to give praise to God.
|
Ant. Clamor meus.
Psalmus 101 [5]
101:2 Dómine, exáudi oratiónem meam: * et clamor meus ad te véniat.
101:3 Non avértas fáciem tuam a me: * in quacúmque die tríbulor, inclína ad me aurem tuam.
101:3 In quacúmque die invocávero te, * velóciter exáudi me.
101:4 Quia defecérunt sicut fumus dies mei: * et ossa mea sicut crémium aruérunt.
101:5 Percússus sum ut fænum, et áruit cor meum: * quia oblítus sum comédere panem meum.
101:6 A voce gémitus mei * adhǽsit os meum carni meæ.
101:7 Símilis factus sum pellicáno solitúdinis: * factus sum sicut nyctícorax in domicílio.
101:8 Vigilávi, * et factus sum sicut passer solitárius in tecto.
101:9 Tota die exprobrábant mihi inimíci mei: * et qui laudábant me, advérsum me jurábant.
101:10 Quia cínerem tamquam panem manducábam, * et potum meum cum fletu miscébam.
101:11 A fácie iræ et indignatiónis tuæ: * quia élevans allisísti me.
101:12 Dies mei sicut umbra declinavérunt: * et ego sicut fænum árui.
101:13 Tu autem, Dómine, in ætérnum pérmanes: * et memoriále tuum in generatiónem et generatiónem.
101:14 Tu exsúrgens miseréberis Sion: * quia tempus miseréndi ejus, quia venit tempus.
101:15 Quóniam placuérunt servis tuis lápides ejus: * et terræ ejus miserebúntur.
101:16 Et timébunt gentes nomen tuum, Dómine, * et omnes reges terræ glóriam tuam.
101:17 Quia ædificávit Dóminus Sion: * et vidébitur in glória sua.
101:18 Respéxit in oratiónem humílium: * et non sprevit precem eórum.
101:19 Scribántur hæc in generatióne áltera: * et pópulus, qui creábitur, laudábit Dóminum:
101:20 Quia prospéxit de excélso sancto suo: * Dóminus de cælo in terram aspéxit:
101:21 Ut audíret gémitus compeditórum: * ut sólveret fílios interemptórum:
101:22 Ut annúntient in Sion nomen Dómini: * et laudem ejus in Jerúsalem.
101:23 In conveniéndo pópulos in unum, * et reges ut sérviant Dómino.
101:24 Respóndit ei in via virtútis suæ: * Paucitátem diérum meórum núntia mihi.
101:25 Ne révoces me in dimídio diérum meórum: * in generatiónem et generatiónem anni tui.
101:26 Inítio tu, Dómine, terram fundásti: * et ópera mánuum tuárum sunt cæli.
101:27 Ipsi períbunt, tu autem pérmanes: * et omnes sicut vestiméntum veteráscent.
101:28 Et sicut opertórium mutábis eos, et mutabúntur: * tu autem idem ipse es, et anni tui non defícient.
101:29 Fílii servórum tuórum habitábunt: * et semen eórum in sǽculum dirigétur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. O God.
Psalm 101 [5]
101:2 Herre, hør min bøn, * lad mit råb om hjælp nå dig.
101:3 Skjul ikke dit ansigt for mig, * når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig,
101:3 Svar mig i hast, * når jeg råber!
101:4 For mine dage svinder som røg, * og mine knogler brænder som ild;
101:5 Mit hjerte er som græs, der svides og visner. * Jeg er hørt op med at spise mit brød,
101:6 For jeg må sukke dybt, * jeg er kun skind og ben.
101:7 Jeg ligner alliken i ørkenen, * jeg er som uglen i ruinerne;
101:8 Når jeg ligger vågen, * er jeg som en enlig fugl på et tag.
101:9 Dagen lang håner mine fjender mig, * de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse.
101:10 Jeg må spise aske som brød * og blande mit vand med tårer.
101:11 Det skyldes din harme og vrede; * du løftede mig op og kastede mig bort.
101:12 Mine dage er som skyggen, der hælder, * og jeg må visne som græs.
101:13 Men du, Herre, troner for evigt, * dit ry består i slægt efter slægt.
101:14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, * for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet.
101:15 Dine tjenere elsker Zions sten * og ynkes over dens ruindynger.
101:16 Folkene skal frygte Herrens navn, * alle jordens konger skal frygte din herlighed.
101:17 For Herren genopbygger Zion, * han viser sig i sin herlighed.
101:18 Han vender sig til de nøgnes bøn, * han afviser ikke deres bøn.
101:19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, * det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
101:20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden;
101:21 Han hører fangernes stønnen, * han sætter de dødsdømte i frihed.
101:22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, * hans lovsang lyde i Jerusalem,
101:23 Når folk og riger samles * for at dyrke Herren.
101:24 Han har lammet min livskraft, * han har afkortet mine dage.
101:25 Jeg siger: Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; * dine år varer i slægt efter slægt.
101:26 I ældgamle dage grundlagde du jorden, * himlen er dine hænders værk.
101:27 De går til grunde, men du består; * de slides alle op som klæder,
101:28 Du skifter dem ud som en klædning. De skiftes ud, * men du er den samme, dine år får aldrig ende.
101:29 Dine tjeneres børn skal bo i tryghed, * deres efterkommere bestå for dit ansigt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 102 [6]
102:1 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et ómnia, quæ intra me sunt, nómini sancto ejus.
102:2 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et noli oblivísci omnes retributiónes ejus.
102:3 Qui propitiátur ómnibus iniquitátibus tuis: * qui sanat omnes infirmitátes tuas.
102:4 Qui rédimit de intéritu vitam tuam: * qui corónat te in misericórdia et miseratiónibus.
102:5 Qui replet in bonis desidérium tuum: * renovábitur ut áquilæ juvéntus tua:
102:6 Fáciens misericórdias Dóminus: * et judícium ómnibus injúriam patiéntibus.
102:7 Notas fecit vias suas Móysi, * fíliis Israël voluntátes suas.
102:8 Miserátor, et miséricors Dóminus: * longánimis, et multum miséricors.
102:9 Non in perpétuum irascétur: * neque in ætérnum comminábitur.
102:10 Non secúndum peccáta nostra fecit nobis: * neque secúndum iniquitátes nostras retríbuit nobis.
102:11 Quóniam secúndum altitúdinem cæli a terra: * corroborávit misericórdiam suam super timéntes se.
102:12 Quantum distat ortus ab occidénte: * longe fecit a nobis iniquitátes nostras.
102:13 Quómodo miserétur pater filiórum, misértus est Dóminus timéntibus se: * quóniam ipse cognóvit figméntum nostrum.
102:14 Recordátus est quóniam pulvis sumus: * homo, sicut fænum dies ejus, tamquam flos agri sic efflorébit.
102:16 Quóniam spíritus pertransíbit in illo, et non subsístet: * et non cognóscet ámplius locum suum.
102:17 Misericórdia autem Dómini ab ætérno, * et usque in ætérnum super timéntes eum.
102:17 Et justítia illíus in fílios filiórum, * his qui servant testaméntum ejus:
102:18 Et mémores sunt mandatórum ipsíus, * ad faciéndum ea.
102:19 Dóminus in cælo parávit sedem suam: * et regnum ipsíus ómnibus dominábitur.
102:20 Benedícite Dómino, omnes Ángeli ejus: * poténtes virtúte, faciéntes verbum illíus, ad audiéndam vocem sermónum ejus.
102:21 Benedícite Dómino, omnes virtútes ejus: * minístri ejus, qui fácitis voluntátem ejus.
102:22 Benedícite Dómino, ómnia ópera ejus: * in omni loco dominatiónis ejus, bénedic, ánima mea, Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamor meus ad te véniat Deus.
|
Psalm 102 [6]
102:1 Min sjæl, pris Herren, * alt i mig skal prise hans hellige navn.
102:2 Min sjæl, pris Herren, * glem ikke hans velgerninger!
102:3 Han tilgiver al din skyld, * helbreder alle dine sygdomme.
102:4 Han udfrier dit liv fra graven, * han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
102:5 Han mætter dit liv med gode gaver, * du bliver ung igen som en ørn.
102:6 Herren øver retfærdighed * og ret mod alle undertrykte.
102:7 Han kundgjorde Moses sine veje, * og israelitterne sine gerninger.
102:8 Herren er barmhjertig og nådig, * sen til vrede og rig på troskab.
102:9 Han anklager ikke for evigt * og vredes ikke for altid;
102:10 Han gengælder os ikke vore synder * og lønner os ikke efter vor skyld.
102:11 Så høj som himlen er over jorden, * så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
102:12 Så langt som øst ligger fra vest, * så langt har han fjernet vore synder fra os.
102:13 Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. * For han ved, at vi er skabt,
102:14 Husker på, at vi er støv. * Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster;
102:16 Når vinden blæser over det, er det der ikke mere, * dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.
102:17 Men Herrens troskab varer fra evighed * til evighed mod dem, der frygter ham,
102:17 Og hans retfærdighed mod børnenes børn, * mod dem, der holder hans pagt
102:18 Og husker hans bud * og følger dem.
102:19 Herren har grundfæstet sin trone i himlen, * han hersker som konge over alle.
102:20 Pris Herren, I hans engle, * I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord.
102:21 Pris Herren, alle hans hære, * hans tjenere, der udfører hans vilje.
102:22 Pris Herren, alle hans skaberværker * overalt i hans rige. Min sjæl, pris Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O God let my cry come unto Thee.
|
Ant. Bénedic. ‡
Psalmus 103 [7]
103:1 Bénedic, ‡ ánima mea, Dómino: * Dómine, Deus meus, magnificátus es veheménter.
103:1 Confessiónem, et decórem induísti: * amíctus lúmine sicut vestiménto:
103:2 Exténdens cælum sicut pellem: * qui tegis aquis superióra ejus.
103:3 Qui ponis nubem ascénsum tuum: * qui ámbulas super pennas ventórum.
103:4 Qui facis ángelos tuos, spíritus: * et minístros tuos ignem uréntem.
103:5 Qui fundásti terram super stabilitátem suam: * non inclinábitur in sǽculum sǽculi.
103:6 Abýssus, sicut vestiméntum, amíctus ejus: * super montes stabunt aquæ.
103:7 Ab increpatióne tua fúgient: * a voce tonítrui tui formidábunt.
103:8 Ascéndunt montes: et descéndunt campi * in locum, quem fundásti eis.
103:9 Términum posuísti, quem non transgrediéntur: * neque converténtur operíre terram.
103:10 Qui emíttis fontes in convállibus: * inter médium móntium pertransíbunt aquæ.
103:11 Potábunt omnes béstiæ agri: * exspectábunt ónagri in siti sua.
103:12 Super ea vólucres cæli habitábunt: * de médio petrárum dabunt voces.
103:13 Rigans montes de superióribus suis: * de fructu óperum tuórum satiábitur terra:
103:14 Prodúcens fænum juméntis, * et herbam servitúti hóminum:
103:14 Ut edúcas panem de terra: * et vinum lætíficet cor hóminis:
103:15 Ut exhílaret fáciem in óleo: * et panis cor hóminis confírmet.
103:16 Saturabúntur ligna campi, et cedri Líbani, quas plantávit: * illic pásseres nidificábunt.
103:17 Heródii domus dux est eórum: * montes excélsi cervis: petra refúgium herináciis.
103:19 Fecit lunam in témpora: * sol cognóvit occásum suum.
103:20 Posuísti ténebras, et facta est nox: * in ipsa pertransíbunt omnes béstiæ silvæ.
103:21 Cátuli leónum rugiéntes, ut rápiant, * et quǽrant a Deo escam sibi.
103:22 Ortus est sol, et congregáti sunt: * et in cubílibus suis collocabúntur.
103:23 Exíbit homo ad opus suum: * et ad operatiónem suam usque ad vésperum.
103:24 Quam magnificáta sunt ópera tua, Dómine! * ómnia in sapiéntia fecísti: impléta est terra possessióne tua.
103:25 Hoc mare magnum, et spatiósum mánibus: * illic reptília, quorum non est númerus.
103:26 Animália pusílla cum magnis: * illic naves pertransíbunt.
103:27 Draco iste, quem formásti ad illudéndum ei: * ómnia a te exspéctant ut des illis escam in témpore.
103:28 Dante te illis, cólligent: * aperiénte te manum tuam, ómnia implebúntur bonitáte.
103:29 Averténte autem te fáciem, turbabúntur: * áuferes spíritum eórum, et defícient, et in púlverem suum reverténtur.
103:30 Emíttes spíritum tuum, et creabúntur: * et renovábis fáciem terræ.
103:31 Sit glória Dómini in sǽculum: * lætábitur Dóminus in opéribus suis:
103:32 Qui réspicit terram, et facit eam trémere: * qui tangit montes, et fúmigant.
103:33 Cantábo Dómino in vita mea: * psallam Deo meo, quámdiu sum.
103:34 Jucúndum sit ei elóquium meum: * ego vero delectábor in Dómino.
103:35 Defíciant peccatóres a terra, et iníqui ita ut non sint: * bénedic, ánima mea, Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Bless the Lord.
Psalm 103 [7]
103:1 Min sjæl, pris Herren! * Herre, min Gud, du er stor!
103:1 Du er klædt i højhed og pragt; * du hyller dig i lys som en kappe,
103:2 Du spænder himlen ud som en teltdug. * Du rejser din højsal i vandene,
103:3 Du gør skyerne til din vogn * og farer frem på vindens vinger.
103:4 Du gør vindene til dine sendebud, * og den flammende ild til dine tjenere.
103:5 Jorden gav du sin faste grundvold, * den rokkes aldrig i evighed.
103:6 Urdybet dækkede den som en dragt, * vandet stod op over bjergene.
103:7 Det flygtede for din trussel, * skræmt af din torden løb det sin vej
103:8 Op over bjerge og ned gennem dale * til det sted, du havde fastsat for det.
103:9 Du satte en grænse, det ikke må overskride, * det skal ikke dække jorden igen.
103:10 Du lader kilder springe frem i dalene, * mellem bjergene baner de sig vej,
103:11 De giver vand til alle de vilde dyr, * vildæsler får slukket deres tørst.
103:12 Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, * på grenene sidder de og kvidrer.
103:13 Du vander bjergene fra din højsal, * jorden mættes med frugten af dit værk.
103:14 Græs lader du gro til kvæget, * og planter til tjeneste for mennesker,
103:14 Så der frembringes brød af jorden * og vin, der giver mennesker glæde.
103:15 Deres ansigt glinser af olie, * og brødet giver mennesket nye kræfter.
103:16 Herrens træer mættes, Libanons cedertræer, som han har plantet. * I dem bygger fuglene rede,
103:17 I enebærtræerne har storken sin bolig. * I de høje bjerge holder stenbukken til, i klipperne er grævlingens skjul.
103:19 Du skabte månen til festtiderne, * og solen kender sin nedgang.
103:20 Når du sender mørket, bliver det nat, * og skovens vilde dyr rører på sig.
103:21 Løverne brøler efter bytte * og kræver deres føde fra Gud.
103:22 Når solen står op, søger de hjem * og lægger sig i deres huler.
103:23 Mennesket går ud til sin gerning * og arbejder, til det bliver aften.
103:24 Hvor er dine værker mange, Herre! * Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk.
103:25 Her er det store og vidtstrakte hav, * med sit mylder, umuligt at tælle,
103:26 Både små og store dyr! * Dér sejler skibene,
103:27 Dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. * Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid;
103:28 Du giver dem, og de samler op, * du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
103:29 Du skjuler ansigtet, og de forfærdes, * du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen;
103:30 Du sender din ånd, og der skabes liv, * du gør jorden ny.
103:31 Herrens herlighed skal vare evigt, * Herren skal glæde sig over sine værker.
103:32 Blot han ser på jorden, skælver den, * blot han rører ved bjergene, ryger de.
103:33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, * jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
103:34 Gid mit digt må være ham til behag, * jeg har min glæde i Herren.
103:35 Gid synderne må udryddes fra jorden, og de ugudelige ikke længere være til! * Min sjæl, pris Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 104 [8]
104:1 Confitémini Dómino, et invocáte nomen ejus: * annuntiáte inter gentes ópera ejus.
104:2 Cantáte ei, et psállite ei: * narráte ómnia mirabília ejus.
104:3 Laudámini in nómine sancto ejus: * lætétur cor quæréntium Dóminum.
104:4 Quǽrite Dóminum, et confirmámini: * quǽrite fáciem ejus semper.
104:5 Mementóte mirabílium ejus, quæ fecit: * prodígia ejus, et judícia oris ejus.
104:6 Semen Ábraham, servi ejus: * fílii Jacob, elécti ejus.
104:7 Ipse Dóminus Deus noster: * in univérsa terra judícia ejus.
104:8 Memor fuit in sǽculum testaménti sui: * verbi, quod mandávit in mille generatiónes:
104:9 Quod dispósuit ad Ábraham: * et juraménti sui ad Isaac:
104:10 Et státuit illud Jacob in præcéptum: * et Israël in testaméntum ætérnum:
104:11 Dicens: Tibi dabo terram Chánaan, * funículum hereditátis vestræ.
104:12 Cum essent número brevi, * paucíssimi et íncolæ ejus:
104:13 Et pertransiérunt de gente in gentem, * et de regno ad pópulum álterum.
104:14 Non relíquit hóminem nocére eis: * et corrípuit pro eis reges.
104:15 Nolíte tángere christos meos: * et in prophétis meis nolíte malignári.
104:16 Et vocávit famem super terram: * et omne firmaméntum panis contrívit.
104:17 Misit ante eos virum: * in servum venúmdatus est Joseph.
104:18 Humiliavérunt in compédibus pedes ejus, ferrum pertránsiit ánimam ejus * donec veníret verbum ejus.
104:19 Elóquium Dómini inflammávit eum: * misit rex, et solvit eum; princeps populórum, et dimísit eum.
104:21 Constítuit eum dóminum domus suæ: * et príncipem omnis possessiónis suæ:
104:22 Ut erudíret príncipes ejus sicut semetípsum: * et senes ejus prudéntiam docéret.
104:23 Et intrávit Israël in Ægýptum: * et Jacob áccola fuit in terra Cham.
104:24 Et auxit pópulum suum veheménter: * et firmávit eum super inimícos ejus.
104:25 Convértit cor eórum ut odírent pópulum ejus: * et dolum fácerent in servos ejus.
104:26 Misit Móysen, servum suum: * Aaron, quem elégit ipsum.
104:27 Pósuit in eis verba signórum suórum: * et prodigiórum in terra Cham.
104:28 Misit ténebras, et obscurávit: * et non exacerbávit sermónes suos.
104:29 Convértit aquas eórum in sánguinem: * et occídit pisces eórum.
104:30 Édidit terra eórum ranas: * in penetrálibus regum ipsórum.
104:31 Dixit, et venit cœnomyía: * et cínifes in ómnibus fínibus eórum.
104:32 Pósuit plúvias eórum grándinem: * ignem comburéntem in terra ipsórum.
104:33 Et percússit víneas eórum, et ficúlneas eórum: * et contrívit lignum fínium eórum.
104:34 Dixit, et venit locústa, et bruchus, * cujus non erat númerus:
104:35 Et comédit omne fænum in terra eórum: * et comédit omnem fructum terræ eórum.
104:36 Et percússit omne primogénitum in terra eórum: * primítias omnis labóris eórum.
104:37 Et edúxit eos cum argénto et auro: * et non erat in tríbubus eórum infírmus.
104:38 Lætáta est Ægýptus in profectióne eórum: * quia incúbuit timor eórum super eos.
104:39 Expándit nubem in protectiónem eórum: * et ignem ut lucéret eis per noctem.
104:40 Petiérunt, et venit cotúrnix: * et pane cæli saturávit eos.
104:41 Dirúpit petram et fluxérunt aquæ: * abiérunt in sicco flúmina;
104:42 Quóniam memor fuit verbi sancti sui: * quod hábuit ad Ábraham, púerum suum.
104:43 Et edúxit pópulum suum in exsultatióne, * et eléctos suos in lætítia.
104:44 Et dedit illis regiónes géntium: * et labóres populórum possedérunt:
104:45 Ut custódiant justificatiónes ejus, * et legem ejus requírant.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Bénedic ánima mea Dómino.
|
Psalm 104 [8]
104:1 Tak Herren, påkald hans navn! * Kundgør hans gerninger for folkene!
104:2 Syng for ham, lovsyng ham, * syng om alle hans undere!
104:3 Fryd jer over hans hellige navn, * de, der søger Herren, skal glæde sig.
104:4 Søg Herren og hans styrke, * søg altid hans ansigt!
104:5 Husk de undere, han gjorde, * husk hans tegn og de bud, han gav,
104:6 I efterkommere af Abraham, hans tjener, * I sønner af Jakob, hans udvalgte!
104:7 Han er Herren, vor Gud, * hans bud gælder over hele jorden.
104:8 Evigt husker han på sin pagt, * i tusind slægtled det løfte, han gav,
104:9 Den pagt, han sluttede med Abraham, * den ed, han tilsvor Isak.
104:10 Han stadfæstede den som en lov for Jakob, * som en evig pagt for Israel.
104:11 Han sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land, * det skal være jeres arvelod.
104:12 Da de endnu var til at tælle, * kun få og fremmede i landet,
104:13 Og drog omkring fra folk til folk, * fra det ene rige til det andet,
104:14 Da tillod han ingen at undertrykke dem, * og for deres skyld straffede han konger:
104:15 Rør ikke mine salvede! * Gør ikke mine profeter noget ondt!
104:16 Da han udråbte hungersnød over landet * og knækkede brødets støttestav,
104:17 Sendte han en i forvejen for dem: * Josef blev solgt som træl.
104:18 De mishandlede hans fødder med lænker, hans hals blev lagt i jern, * indtil hans ord gik i opfyldelse,
104:19 Et ord fra Herren stadfæstede det. * Kongen sendte bud og satte ham i frihed, folkenes hersker løslod ham.
104:21 Han gjorde ham til herre over sit hus, * til hersker over al sin ejendom,
104:22 Så han kunne vejlede hans stormænd efter sin vilje * og give hans ældste visdom.
104:23 Så kom Israel til Egypten, * Jakob blev gæst i Kams land.
104:24 Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart, * talrigere end dets fjender,
104:25 Vendte han deres hjerte til had mod sit folk, * til at lægge onde planer mod sine tjenere.
104:26 Han sendte Moses, sin tjener, * og Aron, som han havde udvalgt.
104:27 De gjorde hans tegn i Egypten, * hans undere i Kams land.
104:28 Han sendte mørke, så det blev mørkt, * de trodsede ikke hans ord.
104:29 Han forvandlede vandet til blod * og lod deres fisk dø.
104:30 Det vrimlede med frøer i landet, * helt ind i kongens kamre.
104:31 Han befalede, så kom der fluer * og myg i hele deres land.
104:32 Han gjorde regnen til hagl, * sendte flammende ild over deres land.
104:33 Han slog deres vinstokke og figentræer ned * og knuste træerne i deres land.
104:34 Han befalede, så kom der græshopper, græshoppelarver * uden tal.
104:35 De åd alle planter i landet, * de åd frugten af deres jord.
104:36 Han dræbte alle førstefødte i landet, * hele førstefrugten af deres manddom.
104:37 Så førte han dem ud med sølv og guld, * ingen i hans stammer snublede.
104:38 Egypterne glædede sig, da de drog ud, * for de var grebet af rædsel for dem.
104:39 Han bredte en sky ud til at dække dem, * og en ild til at lyse om natten.
104:40 På deres krav sendte han vagtler, * og han mættede dem med himmelbrød.
104:41 Han åbnede klippen, så vandet flød, * i strømme løb det ud over det tørre land.
104:42 Fordi han huskede sit hellige løfte * til sin tjener Abraham,
104:43 Lod han sit folk drage ud med fryd, * sine udvalgte drage ud under jubel.
104:44 Han gav dem folkenes lande, * folkeslags udbytte fik de i eje,
104:45 For at de skulle holde hans love * og overholde hans lovbud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Bless the Lord O my soul.
|
Ant. Vísita nos.
Psalmus 105 [9]
105:1 Confitémini Dómino, quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
105:2 Quis loquétur poténtias Dómini, * audítas fáciet omnes laudes ejus?
105:3 Beáti, qui custódiunt judícium, * et fáciunt justítiam in omni témpore.
105:4 Meménto nostri, Dómine, in beneplácito pópuli tui: * vísita nos in salutári tuo:
105:5 Ad vidéndum in bonitáte electórum tuórum, ad lætándum in lætítia gentis tuæ: * ut laudéris cum hereditáte tua.
105:6 Peccávimus cum pátribus nostris: * injúste égimus, iniquitátem fécimus.
105:7 Patres nostri in Ægýpto non intellexérunt mirabília tua: * non fuérunt mémores multitúdinis misericórdiæ tuæ.
105:7 Et irritavérunt ascendéntes in mare, * Mare Rubrum.
105:8 Et salvávit eos propter nomen suum: * ut notam fáceret poténtiam suam.
105:9 Et incrépuit Mare Rubrum, et exsiccátum est, * et dedúxit eos in abýssis sicut in desérto.
105:10 Et salvávit eos de manu odiéntium: * et redémit eos de manu inimíci.
105:11 Et opéruit aqua tribulántes eos: * unus ex eis non remánsit.
105:12 Et credidérunt verbis ejus: * et laudavérunt laudem ejus.
105:13 Cito fecérunt, oblíti sunt óperum ejus: * et non sustinuérunt consílium ejus.
105:14 Et concupiérunt concupiscéntiam in desérto: * et tentavérunt Deum in inaquóso.
105:15 Et dedit eis petitiónem ipsórum: * et misit saturitátem in ánimas eórum.
105:16 Et irritavérunt Móysen in castris: * Aaron, sanctum Dómini.
105:17 Apérta est terra, et deglutívit Dathan: * et opéruit super congregatiónem Abíron.
105:18 Et exársit ignis in synagóga eórum * flamma combússit peccatóres.
105:19 Et fecérunt vítulum in Horeb * et adoravérunt scúlptile.
105:20 Et mutavérunt glóriam suam * in similitúdinem vítuli comedéntis fænum.
105:21 Oblíti sunt Deum, qui salvávit eos, * qui fecit magnália in Ægýpto, mirabília in terra Cham: terribília in Mari Rubro.
105:23 Et dixit ut dispérderet eos: * si non Móyses, eléctus ejus, stetísset in confractióne in conspéctu ejus:
105:24 Ut avérteret iram ejus ne dispérderet eos: * et pro níhilo habuérunt terram desiderábilem:
105:25 Non credidérunt verbo ejus, et murmuravérunt in tabernáculis suis: * non exaudiérunt vocem Dómini.
105:26 Et elevávit manum suam super eos: * ut prostérneret eos in desérto:
105:27 Et ut deíceret semen eórum in natiónibus: * et dispérgeret eos in regiónibus.
105:28 Et initiáti sunt Beélphegor: * et comedérunt sacrifícia mortuórum.
105:29 Et irritavérunt eum in adinventiónibus suis: * et multiplicáta est in eis ruína.
105:30 Et stetit Phínees, et placávit: * et cessávit quassátio.
105:31 Et reputátum est ei in justítiam: * in generatiónem et generatiónem usque in sempitérnum.
105:32 Et irritavérunt eum ad aquas contradictiónis: * et vexátus est Móyses propter eos: quia exacerbavérunt spíritum ejus.
105:33 Et distínxit in lábiis suis: * non disperdidérunt gentes, quas dixit Dóminus illis.
105:35 Et commísti sunt inter gentes, et didicérunt ópera eórum: et serviérunt sculptílibus eórum: * et factum est illis in scándalum.
105:37 Et immolavérunt fílios suos, * et fílias suas dæmóniis.
105:38 Et effudérunt sánguinem innocéntem: * sánguinem filiórum suórum et filiárum suárum, quas sacrificavérunt sculptílibus Chánaan.
105:39 Et infécta est terra in sanguínibus, et contamináta est in opéribus eórum: * et fornicáti sunt in adinventiónibus suis.
105:40 Et irátus est furóre Dóminus in pópulum suum: * et abominátus est hereditátem suam.
105:41 Et trádidit eos in manus géntium: * et domináti sunt eórum qui odérunt eos.
105:42 Et tribulavérunt eos inimíci eórum, et humiliáti sunt sub mánibus eórum: * sæpe liberávit eos.
105:43 Ipsi autem exacerbavérunt eum in consílio suo: * et humiliáti sunt in iniquitátibus suis.
105:44 Et vidit, cum tribularéntur: * et audívit oratiónem eórum.
105:45 Et memor fuit testaménti sui: * et pœnítuit eum secúndum multitúdinem misericórdiæ suæ.
105:46 Et dedit eos in misericórdias * in conspéctu ómnium qui céperant eos.
105:47 Salvos nos fac, Dómine, Deus noster: * et cóngrega nos de natiónibus:
105:47 Ut confiteámur nómini sancto tuo: * et gloriémur in laude tua.
105:48 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, a sǽculo et usque in sǽculum: * et dicet omnis pópulus: Fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Visit us.
Psalm 105 [9]
105:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
105:2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? * Hvem kan forkynde hele hans pris?
105:3 Lykkelig den, der våger over ret * og altid øver retfærdighed.
105:4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, * tag dig af mig med din frelse,
105:5 Så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde * og fryder mig med dit ejendomsfolk.
105:6 Vi har syndet med vore fædre, * vi har handlet slet og ugudeligt.
105:7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; * de huskede ikke på din store trofasthed,
105:7 Men trodsede den Højeste * ved Sivhavet.
105:8 Dog frelste han dem for sit navns skyld * for at vise sin styrke.
105:9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, * og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
105:10 Han frelste dem fra modstanderne * og befriede dem fra fjenderne.
105:11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, * ingen af dem overlevede.
105:12 Da stolede de på hans ord * og sang hans pris.
105:13 Men de glemte hurtigt hans gerninger * og ville ikke afvente hans råd.
105:14 De var griske og grådige i ørkenen * og udæskede Gud i ødemarken;
105:15 Så gav han dem, hvad de krævede, * men sendte dem svindsot på halsen.
105:16 De blev forbitrede på Moses i lejren * og på Aron, Herrens hellige;
105:17 Da åbnede jorden sig og slugte Datan, * den lukkede sig over Abirams flok,
105:18 Ilden brændte deres flok, * og flammer fortærede de ugudelige.
105:19 De lavede en tyrekalv ved Horeb * og tilbad det støbte billede.
105:20 De skiftede deres ære ud * med billedet af en okse, der æder græs.
105:21 De glemte Gud, deres frelser, * som gjorde store gerninger i Egypten, undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
105:23 Han havde besluttet at udrydde dem, * hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem
105:24 For at hindre hans vrede i at ødelægge. * De vragede det dejlige land
105:25 Og stolede ikke på hans ord. De murrede i deres telte * og ville ikke adlyde Herren.
105:26 Så løftede han sin hånd imod dem * for at slå dem ned i ørkenen,
105:27 For at sprede deres efterkommere blandt folkene * og strø dem ud i alle lande.
105:28 De indlod sig med Ba'al-Peor * og spiste af ofrene til de afdøde;
105:29 De vakte hans vrede med deres gerninger, * så en plage brød løs imod dem.
105:30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, * så plagen standsede;
105:31 Det blev regnet ham til retfærdighed * i slægt efter slægt til evig tid.
105:32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, * det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, for de trodsede ham,
105:33 Så han talte uoverlagte ord. * De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem.
105:35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. De dyrkede deres gudebilleder, * som blev en fælde for dem.
105:37 De ofrede deres sønner * og deres døtre til dæmonerne.
105:38 De udgød uskyldigt blod, * deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder,
105:39 Så landet blev vanhelliget af blodet; de blev urene ved deres gerninger * og bedrev hor ved deres handlinger.
105:40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, * han følte afsky for sit ejendomsfolk
105:41 Og gav dem i folkenes magt. * Deres fjender herskede over dem,
105:42 Deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. * Gang på gang reddede han dem,
105:43 Men de trodsede ham med deres planer * og sank ned i deres synd.
105:44 Han så til dem i deres nød, * da han hørte deres skrig;
105:45 Han huskede på sin pagt med dem, * i sin store troskab fortrød han
105:46 Og lod dem finde barmhjertighed * hos dem, der førte dem i fangenskab.
105:47 Frels os, Herre, vor Gud, * saml os fra folkene,
105:47 Så vi kan takke dit hellige navn * og være stolte over at lovprise dig.
105:48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, * og hele folket skal sige: Amen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 106 [10]
106:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
106:2 Dicant qui redémpti sunt a Dómino, quos redémit de manu inimíci: * et de regiónibus congregávit eos:
106:3 A solis ortu, et occásu: * ab aquilóne, et mari.
106:4 Erravérunt in solitúdine in inaquóso: * viam civitátis habitáculi non invenérunt.
106:5 Esuriéntes, et sitiéntes: * ánima eórum in ipsis defécit.
106:6 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum erípuit eos.
106:7 Et dedúxit eos in viam rectam: * ut irent in civitátem habitatiónis.
106:8 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:9 Quia satiávit ánimam inánem: * et ánimam esuriéntem satiávit bonis.
106:10 Sedéntes in ténebris, et umbra mortis: * vinctos in mendicitáte et ferro.
106:11 Quia exacerbavérunt elóquia Dei: * et consílium Altíssimi irritavérunt.
106:12 Et humiliátum est in labóribus cor eórum: * infirmáti sunt, nec fuit qui adjuváret.
106:13 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:14 Et edúxit eos de ténebris, et umbra mortis: * et víncula eórum disrúpit.
106:15 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:16 Quia contrívit portas ǽreas: * et vectes férreos confrégit.
106:17 Suscépit eos de via iniquitátis eórum: * propter injustítias enim suas humiliáti sunt.
106:18 Omnem escam abomináta est ánima eórum: * et appropinquavérunt usque ad portas mortis.
106:19 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:20 Misit verbum suum, et sanávit eos: * et erípuit eos de interitiónibus eórum.
106:21 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:22 Et sacríficent sacrifícium laudis: * et annúntient ópera ejus in exsultatióne.
106:23 Qui descéndunt mare in návibus, * faciéntes operatiónem in aquis multis.
106:24 Ipsi vidérunt ópera Dómini, * et mirabília ejus in profúndo.
106:25 Dixit, et stetit spíritus procéllæ: * et exaltáti sunt fluctus ejus.
106:26 Ascéndunt usque ad cælos, et descéndunt usque ad abýssos: * ánima eórum in malis tabescébat.
106:27 Turbáti sunt, et moti sunt sicut ébrius: * et omnis sapiéntia eórum devoráta est.
106:28 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum edúxit eos.
106:29 Et státuit procéllam ejus in auram: * et siluérunt fluctus ejus.
106:30 Et lætáti sunt quia siluérunt: * et dedúxit eos in portum voluntátis eórum.
106:31 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:32 Et exáltent eum in ecclésia plebis: * et in cáthedra seniórum laudent eum.
106:33 Pósuit flúmina in desértum: * et éxitus aquárum in sitim.
106:34 Terram fructíferam in salsúginem: * a malítia inhabitántium in ea.
106:35 Pósuit desértum in stagna aquárum: * et terram sine aqua in éxitus aquárum.
106:36 Et collocávit illic esuriéntes: * et constituérunt civitátem habitatiónis.
106:37 Et seminavérunt agros, et plantavérunt víneas: * et fecérunt fructum nativitátis.
106:38 Et benedíxit eis, et multiplicáti sunt nimis: * et juménta eórum non minorávit.
106:39 Et pauci facti sunt: * et vexáti sunt a tribulatióne malórum, et dolóre.
106:40 Effúsa est contémptio super príncipes: * et erráre fecit eos in ínvio, et non in via.
106:41 Et adjúvit páuperem de inópia: * et pósuit sicut oves famílias.
106:42 Vidébunt recti, et lætabúntur: * et omnis iníquitas oppilábit os suum.
106:43 Quis sápiens et custódiet hæc? * et intélleget misericórdias Dómini.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vísita nos Dómine in salutári tuo.
|
Psalm 106 [10]
106:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
106:2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt * og samlede fra landene,
106:3 Fra øst og vest, * fra nord og syd.
106:4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, * de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
106:5 De sultede og tørstede, * deres liv var ved at ebbe ud.
106:6 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han reddede dem ud af deres trængsler.
106:7 Han førte dem ad den rette vej, * så de kom til en by, hvor de kunne bo.
106:8 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:9 For han gav den tørstige at drikke * og mættede den sultne med gode gaver.
106:10 De sad i mulm og mørke, * som fanger i lidelse og lænker,
106:11 For de havde trodset Guds bud * og ladet hånt om den Højestes råd.
106:12 Han kuede dem med plager, * de snublede, og ingen hjalp dem.
106:13 A råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:14 Han førte dem ud fra mulm * og mørke og sprængte deres lænker.
106:15 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:16 For han knuste bronzeporte * og huggede jernslåer over.
106:17 De blev dårer ved deres overtrædelser * og blev plaget på grund af deres synder;
106:18 De væmmedes ved al slags mad, * de kom nær til dødens porte.
106:19 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:20 Han sendte sit ord og helbredte dem * og reddede deres liv fra graven.
106:21 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:22 De skal bringe takofre * og fortælle om hans gerninger med jubel.
106:23 De stod til søs med deres skibe * og drev handel på de store have;
106:24 De så Herrens gerninger * og hans undere på havdybet.
106:25 Når han talte, brød stormvejret løs, * det rejste havets bølger;
106:26 De steg mod himlen, sank ned i dybet. * De blev grebet af rædsel i ulykken,
106:27 Tumlede rundt og ravede som berusede, * al deres kløgt var til ingen nytte.
106:28 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han førte dem ud af deres trængsler.
106:29 Han fik stormen til at stilne, * og havets bølger lagde sig;
106:30 De blev glade, fordi det faldt til ro, * og han førte dem til den havn, de ønskede.
106:31 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:32 I folkets forsamling skal de hylde ham, * i de ældstes kreds skal de prise ham.
106:33 Han kan gøre floder til ørken, * kildevæld til udtørret jord,
106:34 Frugtbart land til saltørken * på grund af beboernes ondskab.
106:35 Han kan gøre ørken til oase, * den tørre jord til kildevæld;
106:36 Dér lod han de sultende bo, * og de grundlagde en by, hvor de kunne bo.
106:37 De tilsåede marker og plantede vingårde * og høstede deres afgrøde.
106:38 Han velsignede dem, og de blev talrige, * han gav dem rigeligt kvæg.
106:39 Men de blev få, * og de bøjedes under tryk af ulykke og møje.
106:40 Han, som overdænger stormænd med foragt, * lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde.
106:41 Han reddede den fattige af nød * og gjorde slægterne talrige som småkvæg.
106:42 De retskafne skal se det og glæde sig, * munden skal lukkes på al uretfærdighed.
106:43 Den vise skal mærke sig dette, * han skal give agt på Herrens trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Visit us with Thy salvation, O Lord.
|
Ant. Confitébor Dómino.
Psalmus 107 [11]
107:2 Parátum cor meum, Deus, parátum cor meum: * cantábo, et psallam in glória mea.
107:3 Exsúrge, glória mea, exsúrge, psaltérium et cíthara: * exsúrgam dilúculo.
107:4 Confitébor tibi in pópulis, Dómine: * et psallam tibi in natiónibus.
107:5 Quia magna est super cælos misericórdia tua: * et usque ad nubes véritas tua:
107:6 Exaltáre super cælos, Deus, et super omnem terram glória tua: * ut liberéntur dilécti tui.
107:7 Salvum fac déxtera tua, et exáudi me: * Deus locútus est in sancto suo:
107:8 Exsultábo, et dívidam Síchimam, * et convállem tabernaculórum dimétiar.
107:9 Meus est Gálaad, et meus est Manásses: * et Éphraim suscéptio cápitis mei.
107:10 Juda rex meus: * Moab lebes spei meæ.
107:10 In Idumǽam exténdam calceaméntum meum: * mihi alienígenæ amíci facti sunt.
107:11 Quis dedúcet me in civitátem munítam? * quis dedúcet me usque in Idumǽam?
107:12 Nonne tu, Deus, qui repulísti nos, * et non exíbis, Deus, in virtútibus nostris?
107:13 Da nobis auxílium de tribulatióne: * quia vana salus hóminis.
107:14 In Deo faciémus virtútem: * et ipse ad níhilum dedúcet inimícos nostros.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. I will greatly praise.
Psalm 107 [11]
107:2 Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, * jeg vil synge og spille.
107:3 Vågn op, min sjæl, vågn op, harpe og citer, * jeg vil vække morgenrøden.
107:4 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, * jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
107:5 For din godhed når helt op til himlen, * din troskab til skyerne.
107:6 Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden! * Giv sejr med din højre hånd, svar mig,
107:7 Så dine yndlinge bliver reddet. * Gud har talt i sin helligdom:
107:8 Med jubel vil jeg udstykke Sikems land * og udmåle Sukkots dal.
107:9 Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig, * Efraim er min hjelm,
107:10 Juda er mit scepter. * Moab er mit vaskefad,
107:10 På Edom kaster jeg min sko, * jeg triumferer over Filistæa.
107:11 Hvem skal føre mig til den befæstede by, * hvem skal lede mig til Edom?
107:12 Du har jo forstødt os, Gud, * du drager ikke ud med vore hære.
107:13 Bring os hjælp mod fjenden, * menneskers hjælp er intet værd.
107:14 Ved Guds hjælp vinder vi sejr, * han tramper vore fjender ned.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 108 [12]
108:2 Deus, laudem meam ne tacúeris: * quia os peccatóris, et os dolósi super me apértum est.
108:3 Locúti sunt advérsum me lingua dolósa, et sermónibus ódii circumdedérunt me: * et expugnavérunt me gratis.
108:4 Pro eo ut me dilígerent, detrahébant mihi: * ego autem orábam.
108:5 Et posuérunt advérsum me mala pro bonis: * et ódium pro dilectióne mea.
108:6 Constítue super eum peccatórem: * et diábolus stet a dextris ejus.
108:7 Cum judicátur, éxeat condemnátus: * et orátio ejus fiat in peccátum.
108:8 Fiant dies ejus pauci: * et episcopátum ejus accípiat alter.
108:9 Fiant fílii ejus órphani: * et uxor ejus vídua.
108:10 Nutántes transferántur fílii ejus, et mendícent: * et eiciántur de habitatiónibus suis.
108:11 Scrutétur fænerátor omnem substántiam ejus: * et dirípiant aliéni labóres ejus.
108:12 Non sit illi adjútor: * nec sit qui misereátur pupíllis ejus.
108:13 Fiant nati ejus in intéritum: * in generatióne una deleátur nomen ejus.
108:14 In memóriam rédeat iníquitas patrum ejus in conspéctu Dómini: * et peccátum matris ejus non deleátur.
108:15 Fiant contra Dóminum semper, et dispéreat de terra memória eórum: * pro eo quod non est recordátus fácere misericórdiam.
108:17 Et persecútus est hóminem ínopem, et mendícum, * et compúnctum corde mortificáre.
108:18 Et diléxit maledictiónem, et véniet ei: * et nóluit benedictiónem, et elongábitur ab eo.
108:18 Et índuit maledictiónem sicut vestiméntum, * et intrávit sicut aqua in interióra ejus, et sicut óleum in óssibus ejus.
108:19 Fiat ei sicut vestiméntum, quo operítur: * et sicut zona, qua semper præcíngitur.
108:20 Hoc opus eórum, qui détrahunt mihi apud Dóminum: * et qui loquúntur mala advérsus ánimam meam.
108:21 Et tu, Dómine, Dómine, fac mecum propter nomen tuum: * quia suávis est misericórdia tua.
108:22 Líbera me quia egénus, et pauper ego sum: * et cor meum conturbátum est intra me.
108:23 Sicut umbra cum declínat, ablátus sum: * et excússus sum sicut locústæ.
108:24 Génua mea infirmáta sunt a jejúnio: * et caro mea immutáta est propter óleum.
108:25 Et ego factus sum oppróbrium illis: * vidérunt me, et movérunt cápita sua.
108:26 Ádjuva me, Dómine, Deus meus: * salvum me fac secúndum misericórdiam tuam.
108:27 Et sciant quia manus tua hæc: * et tu, Dómine, fecísti eam.
108:28 Maledícent illi, et tu benedíces: * qui insúrgunt in me, confundántur: servus autem tuus lætábitur.
108:29 Induántur qui détrahunt mihi, pudóre: * et operiántur sicut diplóide confusióne sua.
108:30 Confitébor Dómino nimis in ore meo: * et in médio multórum laudábo eum.
108:31 Quia ástitit a dextris páuperis, * ut salvam fáceret a persequéntibus ánimam meam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitébor Dómino nimis in ore meo.
|
Psalm 108 [12]
108:2 Min lovsangs Gud, vær ikke tavs, * for deres gudløse og falske mund har de åbnet imod mig,
108:3 De taler om mig med løgnetunge. De omringer mig med hadefulde ord * og angriber mig uden grund.
108:4 Til trods for min kærlighed anklager de mig, * og jeg er sat under tiltale.
108:5 De gengælder mig godt med ondt, * kærlighed med had:
108:6 Stil en uretfærdig op imod ham, * lad en anklager stå frem ved hans højre side.
108:7 Men når dommen fældes, går han skyldig bort, * og hans anklage bliver til en synd.
108:8 Hans dage skal blive få, * og en anden skal overtage hans embede.
108:9 Hans børn skal blive faderløse, * og hans hustru enke.
108:10 Hans børn skal strejfe om og tigge * og gå og lede i ruinerne.
108:11 Ågerkarle skal tilrane sig alt, hvad han ejer, * fremmede skal plyndre hans rigdom.
108:12 Ingen skal vise ham godhed * eller forbarme sig over hans faderløse børn.
108:13 Hans efterkommere skal udryddes, * deres navn udslettes i næste slægtled.
108:14 Herren skal huske hans fædres skyld, * hans moders synd skal ikke slettes.
108:15 Herren skal altid have det for øje, og han skal udslette deres navn på jorden. * Det sker, fordi han glemte at vise godhed,
108:17 Han forfulgte den hjælpeløse og fattige * og ville dræbe den modløse.
108:18 Han elskede forbandelse, lad den komme over ham! * Han brød sig ikke om velsignelse, lad den være fjern fra ham!
108:18 Han klædte sig i forbandelse som i en dragt, * lad den trænge ind i hans krop som vand, i hans knogler som olie;
108:19 Lad den være som en klædning, han hyller sig i, * som et bælte, han altid har om sig.
108:20 Dette skal Herren gøre mod mine anklagere, * mod dem, der taler ondt imod mig.
108:21 Du, Gud Herre, tag dig af mig for dit navns skyld, * for du er god og trofast.
108:22 Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs, * og mit hjerte skælver i brystet.
108:23 Jeg svinder bort som den hældende skygge, * jeg bliver rystet af som en græshoppe.
108:24 Mine knæ vakler, fordi jeg faster, * min krop tørrer ind af mangel på salve.
108:25 Jeg er blevet til spot for dem, * når de ser mig, ryster de på hovedet.
108:26 Hjælp mig, Herre min Gud, * frels mig i din trofasthed,
108:27 Så de forstår, at det er din hånd, * at det er dig, Herre, der griber ind.
108:28 De forbander, men du velsigner. * Lad mine modstandere beskæmmes, og din tjener glæde sig!
108:29 Lad mine anklagere klæde sig i skændsel * og hylle sig i skam som i en kappe!
108:30 Højlydt vil jeg takke Herren, * blandt de mange vil jeg lovprise ham,
108:31 For han står på den fattiges side * for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will greatly praise the Lord with my mouth.
|
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
℣. Grace is poured into thy lips.
℟. Therefore God hath blessed thee for ever.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Précibus et méritis beátæ Maríæ semper Vírginis et ómnium Sanctórum, perdúcat nos Dóminus ad regna cælórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. The prayers and merits of blessed Mary ever Virgin and all the Saints bring us to the kingdom of heaven. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Nos cum prole pia benedícat Virgo María. Amen.
Lectio 1
De libro Génesis
Gen 5:15-21
15 Vixit autem Maláleel sexagínta quinque annis, et génuit Jared.
16 Et vixit Maláleel, postquam génuit Jared, octingéntis trigínta annis, et génuit fílios et fílias.
17 Et facti sunt omnes dies Maláleel octingénti nonagínta quinque anni, et mórtuus est.
18 Vixítque Jared centum sexagínta duóbus annis, et génuit Henoch.
19 Et vixit Jared, postquam génuit Henoch, octingéntis annis, et génuit fílios et fílias.
20 Et facti sunt omnes dies Jared nongénti sexagínta duo anni, et mórtuus est.
21 Porro Henoch vixit sexagínta quinque annis, et génuit Mathúsalam.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Sancta et immaculáta virgínitas, quibus te láudibus éfferam, néscio:
* Quia quem cæli cápere non póterant, tuo grémio contulísti.
℣. Benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui.
℟. Quia quem cæli cápere non póterant, tuo grémio contulisti.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin Mary with her Loving Offspring bless us. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Genesis
Gen 5:15-21
15 And Malaleel lived sixty-five years, and begot Jared.
16 And Malaleel lived after he begot Jared, eight hundred and thirty years, and begot sons and daughters.
17 And all the days of Malaleel were eight hundred and ninety-five years, and he died.
18 And Jared lived a hundred and sixty-two years, and begot Henoch.
19 And Jared lived after he begot Henoch, eight hundred years, and begot sons and daughters.
20 And all the days of Jared were nine hundred and sixty-two years, and he died.
21 And Henoch lived sixty-five years, and begot Mathusala.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O how holy and how spotless is thy virginity; I am too dull to praise thee:
* For thou hast borne in thy breast Him Whom the heavens cannot contain.
℣. Blessed art thou among women, and blessed is the fruit of thy womb.
℟. For thou hast borne in thy breast Him Whom the heavens cannot contain.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ipsa Virgo Vírginum intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 2
Gen 5:22-27
22 Et ambulávit Henoch cum Deo: et vixit, postquam génuit Mathúsalam, trecéntis annis, et génuit fílios et fílias.
23 Et facti sunt omnes dies Henoch trecénti sexagínta quinque anni.
24 Ambulavítque cum Deo, et non appáruit: quia tulit eum Deus.
25 Vixit quoque Mathúsala centum octogínta septem annis, et génuit Lamech.
26 Et vixit Mathúsala, postquam génuit Lamech, septingéntis octogínta duóbus annis, et génuit fílios et fílias.
27 Et facti sunt omnes dies Mathúsala nongénti sexagínta novem anni, et mórtuus est.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Felix namque es, sacra Virgo María, et omni laude digníssima:
* Quia ex te ortus est sol justítiæ, Christus, Deus noster.
℣. Ora pro pópulo, intérveni pro clero, intercéde pro devóto femíneo sexu: séntiant omnes tuum juvámen, quicúmque célebrant tuam sanctam festivitátem.
℟. Quia ex te ortus est sol justítiæ
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christus, Deus noster.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin of virgins, intercede for us to the Lord. Amen.
Reading 2
Gen 5:22-27
22 And Henoch walked with God: and lived after he begot Mathusala, three hundred years, and begot sons and daughters.
23 And all the days of Henoch were three hundred and sixty-five years.
24 And he walked with God, and was seen no more: because God took him.
25 And Mathusala lived a hundred and eighty-seven years, and begot Lamech.
26 And Mathusala lived after he begot Lamech, seven hundred and eighty-two years, and begot sons and daughters.
27 And all the days of Mathusala were nine hundred and sixty-nine years, and he died.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Holy Virgin Mary, happy indeed art thou, and right worthy of all praise
* For out of thee rose the Sun of righteousness, even Christ our God.
℣. Pray for the people, plead for the clergy, make intercession for all women vowed to God. May all that are keeping this thine holy Feast day feel the might of thine assistance.
℟. Quia ex te ortus est sol justítiæ
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christus, Deus noster.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Per Vírginem matrem concédat nobis Dóminus salútem et pacem. Amen.
Lectio 3
Ex libro sancti Hierónymi Presbýteri advérsus Joviniánum
Apologia ad Pammachium pro lib. adversus Jovinianum, in fine
Christus virgo, Mater vírginis nostri virgo perpétua, mater et virgo. Jesus enim clausis ingréssus est óstiis; et in sepúlcro ejus, quod novum et in petra duríssima fúerat excísum, nec ántea quis nec póstea pósitus est. Hortus conclúsus, fons signátus. De quo fonte ille flúvius manat, juxta Joël, qui írrigat torréntem vel fúnium vel spinárum: fúnium, peccatórum, quibus ante alligabámur; spinárum, quæ suffócant seméntem patrisfamílias. Hæc est porta orientális, ut ait Ezéchiel, semper clausa et lúcida, opériens in se vel ex se próferens Sancta sanctórum; per quam Sol justítiæ et Póntifex noster secúndum órdinem Melchísedech ingréditur et egréditur.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória munerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. Through the Virgin Mother, the Lord grant us salvation and peace. Amen.
Reading 3
From the book of St. Jerome, Priest, against Jovian
Apologia to Panmachius to the Book against Jovian, at end
Christ is virgin, and the mother of our virgin Christ remains forever virgin, the Virgin Mother. For Jesus entered the world, as he entered the upper room, "the doors being closed", and in his sepulcher, which had been hewn out of the hard rock, "no one had yet been laid", nor was anyone else laid in it afterward. "An enclosed garden a fountain sealed" was Mary. And from that fountain, according to Joel, flows the stream that waters the torrent either of "ropes" or of "thorns". The ropes would be the sins by which we had been bound down; the thorns would be those which choke the householder's seed. Mary is the eastern gate, of which Ezechiel speaks, always closed and luminous, whether concealing in itself or bringing forth from itself the Holy of holies. She is the gate through which the Sun of justice and our High Priest according to the order of Melchisedech goes in and out.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|